BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at sikre korrekt datagrundlag til brug for etableringen af offentlige ejendomsvurderinger? Og har du lyst til at være en del af et stort it-program med politisk, mediemæssigt og ledelsesmæssigt fokus? Så er det måske dig, vi leder efter som ny kontorchef for Data Management ICE i programmet Implementeringscenter for ejendomsvurderinger (ICE), Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.
Kontorchef med ansvar for data, informationsarkitektur og informationssikkerhed
Som kontorchef for Data Management ICE får du ansvaret for at sikre det rette datagrundlag til brug for etablering af offentlige ejendomsvurderinger. Dette inkluderer hjemtagelse, standardisering og tilgængeliggørelse af data til vurderinger, analyse og understøttelse af systemudvikling. Derudover har du som Chief Data Officer (CDO) ansvarsområder vedrørende informationssikkerhed og informationsarkitektur.
Kontorets hovedopgaver:
- Datahjemtagelse, herunder løbende dialog med datakilder om dataudvekslingsaftaler og leveranceomfang og kvalitet
- Udvikling og vedligeholdelse af løsninger til datamodtagelse og lagring
- ETL-udvikling; standardisering af data fra rådata til standardiseret arkiv
- Fysisk datamodellering; data udvælges, struktureres, anvendeliggøres samt tilføres forretningslogik
- Udvikling og vedligeholdelse af udstillingsservice, herunder udvikle og vedligeholde strukturerede og sikrede sammenstillede data
- ETL-udvikling, herunder at transformere og/eller sammenstille data efter forretningsbehov
- Sikre transition til driftstilstand for den fremtidige anvendelse af hjemtagne data
- Informationsarkitektur
- Sikre, at der udarbejdes dokumentation til brug for kvalitetssikring og juridisk gennemgang - Informationssikkerhed
- Udføre review på implementering af krav
- Sikre at krav til informationssikkerhed bliver nedbrudt og båret ind i programmet
Dedikeret og erfaren leder
Du har en relevant videregående uddannelse og solid ledelsesmæssig erfaring. Du motiveres af at skabe struktur og fremdrift i en travl hverdag og brænder for ledelse og tværgående samarbejde. Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Har erfaring med datagrundlag, dataflow, informationsarkitektur og informationssikkerhed
- Er en inspirerende leder, der kan motivere og sætte klare mål samt formår at sætte retning og udvikle medarbejdernes potentiale
- Trives med og formår at agere i en politisk styret organisation med høj offentlig bevågenhed
- Er samarbejdsorienteret og evner at opbygge netværk
- Er udviklingsorienteret og har analytiske kompetencer
- Er dynamisk i din måde at arbejde på og kan have mange bolde i luften
Send din ansøgning med CV og eksamenspapirer samt relevant dokumentation via nedenstående link hurtigst muligt og senest den 31.07.2023. Samtaler afholdes i uge 32 og 33, og du kan forvente at høre tilbage fra os senest start august. Tiltrædelsesdato forventes 1. oktober.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte underdirektør Brian Lygh på telefon 72371640.
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen indplaceres i løngruppe 1, svarende til lønramme 37. Ansættelse sker som udgangspunkt på åremål. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.
Du skal være opmærksom på, at der vil indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Du vil skulle opgive mindst to referencer. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.
Dit arbejdssted vil være Udviklings- og Forenklingsstyrelsens lokation på Nybrovej 116, 2800 Lyngby.
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Kongens Lyngby, Nybrovej 116, Nybrovej 116, 2800 Kongens Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170323&DepartmentId=9414&MediaId=2872&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5861274