Børnefysioterapeut til Geelsgårdskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet



Vil du være en del af et team af fysioterapeuter med meget høj faglighed og specialisering? Og har du lyst til med din faglighed at gøre en forskel for nogle helt særlige børn?



Vi har brug for flere dygtige hænder i terapien på Geelsgårdskolen. Derfor søger vi nu en fysioterapeut, der har lyst til faglige udfordringer, afvekslende opgaver, ansvar og tæt samarbejde med vores skønne elever.



Som terapeut på Geelsgårdskolen kommer du til at arbejde med nogle af regionens mest udfordrede børn med fysiske, psykiske og sansemotoriske funktionsnedsættelser. Du bliver en del af et helhedstilbud, hvor vi terapeuter har et tæt tværfagligt samarbejde med skolens øvrige faggrupper om at give børnene den bedst mulige støtte og behandling.



I terapien er vi 24 fysio- og ergoterapeuter, tre talepædagoger, en afdelingsleder, to sygeplejersker og en medhjælper, som indgår som en fast del af hverdagen. På skolen er der 111 elever og ca. 275 medarbejdere fordelt på vores skole og boafdelinger.

Fysioterapeutens rolle på Geelsgårdskolen:

  • Motorisk træning tilpasset den enkelte elev. Alt fra implementeret træning i hverdagsaktivitet til manuel behandling.
  • Positionering, lejring, forflytning og tilpasning af hjælpemidler.
  • Sanseintegration i forhold til sansetab.
  • Kreativ og legende tilgang til motorisk læring.
Fysioterapien foregår i skolens mange miljøer, som eksempelvis aktivitets- og motorikrum, varmtvandsbassin, idrætssal, sanserum samt vores udendørsfaciliteter og Geelskov i baghaven. Herudover er terapien en integreret del af undervisningen i klasseværelserne. Den fysioterapeutiske træning bliver sat i spil igennem leg og aktiviteter for at øge motivationen og gøre træningen meningsfuld for eleven.

Mange af vores elever har begrænset eller intet sprog, så du vil også komme til at arbejde med alternativ supplerende kommunikation, ligesom du vil møde elever, der har brug for pædagogiske tilgange som low arousal, autismepædagogik, døvblindepædagogik mm.

Vi forestiller os, at du …



  • er uddannet fysioterapeut og fagligt velfunderet
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • har erfaring med at arbejde med børn med handicap
  • er god til at skabe kontakt til børn og motivere dem
  • har gode tværfaglige samarbejdsevner og kan formidle viden og have en vejledende rolle
  • har erfaring med forældresamarbejde.
Vi forventer af dig, at du vil bidrage til det høje faglige niveau og den gode trivsel på arbejdspladsen, og at du kan implementere skolefaglige mål i din træning. Derudover skal du have mod på plejeopgaver.

Terapien på Geelsgårdskolen



I terapien sætter vi en ære i at være en højt specialiseret arbejdsplads med faglig stolthed og godt humør. Vi har et tæt tværfagligt samarbejde med faglig sparring og fælles refleksion og deler vores viden i et trygt miljø. Der er derudover mulighed for at deltage i både interne og eksterne kurser. Vi er en ambitiøs og engageret terapeutgruppe og glæder os til at få dig som kollega. Som en af vores terapeuter udtrykker det:



”At arbejde på Geelsgårdskolen betyder for mig, mange gode kollegaer at sparre med, en faglig høj praksis med mange tværfaglige muligheder. En arbejdsplads der giver plads til udvikling, efteruddannelse og indholdsrig hverdag. En arbejdsplads med plads til medbestemmelse og høj grad af kvalitet”



Ansættelsesvilkår



Vi søger en børnefysioterapeut til fastansættelse på 37 timer om ugen med opstart den 1. august 2023.



Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Fysioterapeuter/Ergoterapeutforeningen og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.



Vi håber på at høre fra dig

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at læse om skolen og afdelingen på: www.geelsgaardskolen.dk eller kontakte afdelingsleder Lotte Madsen på telefon 20 13 89 07.



Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning samt CV senest den 5. juni. 2023. Vi forventer at afholde samtaler den 13. juni 2023.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Geelsgårdskolen, Kongevejen 252, 2830 Virum

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=249597&DepartmentId=12105&MediaId=4960&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835506

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet