BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er DU vores nye kollega og brænder du for at gøre en forskel for beboerne?
Om Søndersøhave:
Søndersøhave har 69 fuldt moderne plejehjemsboliger, fordelt på 4 teams, hvor det ene team, som vi søger en ny kollega til, er vores demensafdeling. Vi tror på at smil det smitter. Højt humør, humor, omsorg og godt kollegaskab er nogle af de værdier, vi vægter højt i vores team.
Vi arbejder med personcentreret pleje og omsorg og tager udgangspunkt i den enkelte beboers ønsker og behov. På Søndersøhave vil vi gerne øge fagligheden og skabe gode rammer for både beboere og medarbejdere. Vi ønsker, at vores beboere får den bedst mulige omsorg og pleje med fokus på forebyggende indsatser og vi har derfor et ønske om at ansætte en kompetent og engageret social- og sundhedsassistent. Ydermere er at Gentofte kommune en lærende organisation, også helt ud på de enkelte arbejdspladser, hvorfor vi bl.a. vægter løbende kompetenceudvikling højt. Vi prioriterer ordentlige arbejdsvilkår, med mulighed for og forventning om faglig udvikling i et motiverende arbejdsmiljø, med prioriteret kollegial sparring.
Dine opgaver:
Du vil indgå i en personalegruppe, som består af en sygeplejerske, en social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælpere samt ufaglærte afløsere. Du vil blive kontaktperson for udvalgte beboere, hvor du vil have det daglige ansvar for helhedsplejen med fokus på et værdigt ældre liv. I samarbejde med sygeplejerske og assistent kollegaer, planlægger I dagens opgaver, hvor du skal være med til varetage de sundhedslovsydelser, som er i eget team. I perioder med ferie og sygdom, hjælper vi hinanden i huset på tværs samt benytter hinandens forskellige kompetencer i dagligdagen.
Vores forventninger til dig:
- Du er uddannet social- og sundhedsassistent
- Du brænder for faglighed og helhedspleje
- Du har gerne erfaring med ældreområdet
- Du har gerne erfaring inden for demensområdet, men dette er ikke et krav
- Du brænder for at yde den bedste omsorg og pleje
- Du trives i en personalegruppe, som har et tæt samarbejde
- Du har gerne erfaring med Nexus
Du kan høre lidt om os ved at klikke på linket: Velkommen til Søndersøhave
Løn og ansættelsesforhold:
Stillingen er på 35-37 timer ugentligt med weekendvagt hver 4. weekend.
Start hurtigst muligt. Der vil løbende blive indkaldt til samtaler.
Løn efter gældende overenskomst for Social- og Sundhedspersonale mellem KL og FOA.
I Gentofte Kommune er det en generel politik, at der skal indhentes straffeattest ved ansættelse i ældreområdet. Og vi gør opmærksom på, at arbejdspladsen er røgfri.
Ønsker du at høre mere om stillingen, eller har afklarende spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte afdelingsleder Sofie Sørensen på tlf. 21 31 11 45.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Gentofte Kommune, Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://gentofte.dk/jobopslag/?hr=show-job/151202&linkref=113363&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5848064