Generalist(er) til ledelsesbetjening og koordinerende opgaver

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du dygtig til at holde overblik over mange samtidige opgaver? Kan du arbejde selvstændigt på egen hånd, men også indgå i teamarbejde med kollegaer? Er du udadvendt og trives i en travl hverdag med komplekse koordinerende opgaver, og har du lysten til at arbejde helt tæt på ledelsen i et stort it-udviklingsprogram? Så er det dig, vi søger som en af vores nye generalister i kontoret PMO ICE i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

Du bliver en del af det it-program, der har ansvaret for at udvikle systemet, der håndterer de nye ejendomsvurderinger. Det er et arbejde med stor bevågenhed både fra den øvrige Skatteforvaltning, medierne og fra det politiske niveau. Som medarbejder i kontoret kommer du derfor, sammen med dine kollegaer, til at spille en central rolle i at hjælpe programmet og programmets ledelse med at gennemføre faste møder, udarbejde kommunikationsmateriale, besvare aktindsigter, vedligeholde vores dokumentation og arbejde med implementeringstiltag, der styrker programmets organisering fx nye processer, nye skabeloner og andre tiltag.

Du kommer til at indgå i et mindre team i kontoret. Teamet har ansvaret for alle programmets sekretariatsfaglige opgaver og en lang række ledelsesunderstøttende aktiviteter. For at lykkes i stillingen er det derfor vigtigt, at du er god til at planlægge din egen tid, at du er initiativrig og kan agere på egen hånd, men også søge sparring og afklaringer hos dine kollegaer, når det er nødvendigt.

Vi tilbyder en unik mulighed for at få indsigt i og erfaring med et af de største offentlige it-udviklingsprogrammer med direkte betydning for alle danske boligejere. Du vil få berøring med mange forskellige faglige profiler i et miljø, hvor vi har travlt, men aktivt prioriterer fællesskab, sammenhold og faglig udvikling.

Som medarbejder i kontoret skal du forvente at arbejde med en bred portefølje af opgaver af større og mindre kompleksitet. Den endelige sammensætning af opgaver afhænger af din profil og kompetencer. Din arbejdsdag vil være varieret men også udfordrende. Det stiller krav om, at du kan bevare overblikket, prioritere mellem dine opgaver og ikke mindst sikre at de bliver afsluttet.

Selvstændig, udadvendt og vedholdende profil
Du har en relevant akademisk uddannelse, fx cand.scient.pol., cand.scient.adm eller lignende. Du har gerne nogle års erfaring med arbejde i en politisk organisation, gerne i en sekretariatsfunktion. Stillingen forudsætter, at du trives med at arbejde i et miljø, hvor det til tider går stærkt, og hvor korte deadlines og forskelligartede opgaver præger hverdagen.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • har lysten og evnen til at sætte dig ind i vurderingsområdet
  • har høj grad af selvstændighed og ansvarsfølelse
  • har et godt blik for effektiv processtyring og inddragelse af interne og eksterne interessenter
  • har erfaring med sekretariatsarbejde, ledelsesbetjening eller projektstyring
  • er en stærk formidler og forstår at målrette dine budskaber
  • trives med forandringer og har gode samarbejdsevner og sociale kompetencer
  • har et godt overblik, er vedholdende og evner at prioritere
  • er serviceminded og har et godt humør.
Vores kontor
Kontoret PMO ICE har ansvaret for en lang række styrings- og sekretariatsfaglige aktiviteter knyttet til programmet. Vi samarbejder med en lang række interessenter indenfor og udenfor Skatteforvaltningen. Aktuelt er vi 12 medarbejdere. Vi arbejder både ud i programmet, men især arbejder vi sammen med programmets ledelse, som vi også deler hverdagen sammen med. Vi bidrager til at skabe fremdrift for programmets aktiviteter. Det gør vi ved at hjælpe med at sikre gode rammer for it-udviklingen på den ene side. På den anden side hjælper vi vores ledelse og øvrige organisation med at tage gode beslutninger. Det arbejde bliver du en central del af.

I kontoret lægger vi vægt på gode samarbejdsrelationer både internt i kontoret og på tværs af programmet. Miljøet i kontoret er præget af en uformel og dynamisk atmosfære, hvor vi har et godt sammenhold med plads til humor og en uformel omgangstone samtidig med, at vi tager ansvar og sikrer en høj service til programmet.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning, CV, eksamenspapirer og eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg stillingen” senest mandag den 5. juni 2023.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Kasper Jessen-Winge på telefon 72 38 21 87.

Vi afholder samtaler løbende. Eventuelle 2. samtaler vil blive afholdt i uge 24 og 25. Der kan indgå en person og logisk analyse i rekrutteringsprocessen. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Ansættelse vil den 1. august 2023.

Dit arbejdssted vil være Nybrovej 116, 2800 Kongens Lyngby.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Kongens Lyngby, Nybrovej 116, Nybrovej 116, 2800 Kongens Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169171&DepartmentId=9414&MediaId=2872&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5837372

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet