BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Sauntesvej søger pædagogfaglig visionær og inspirerende afdelingsleder 37 timer pr. uge med tiltrædelse 01.09.2023 eller snarest muligt.
Besidder du høj pædagogisk faglighed, gode kommunikationsevner og brænder du for at bidrage til de optimale trivsels, udviklings – og læringsbetingelser for alle børn samt et godt arbejdsmiljø? Så er stillingen som afdelingsleder på Sauntesvej måske noget for dig?
Rammerne i Jægersborg Børnehus Sauntesvej består af:
Afd. Sauntesvej har til huse i en stor hyggelig gammel villa med mange spændende legemiljøer. Vi har en skøn legeplads i flere niveauer, samt en naturlegeplads med bål sted. Vi er et kommunalt dagtilbud med ca. 89 børn i alderen 0-6 år, fordelt på 3 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper. Kompetencecenteret i afd. Sauntesvej er normeret til at modtage 7 børn, hvoraf de 5 pladser henvender sig til børnehavebørn med koncentrations-, tilknytnings- og socioemotionelle udfordringer, samt ADHD-lignende træk, og 2 pladser der henvender sig til vuggestuebørn med præmature udfordringer og senfølger heraf. Børnene er inkluderet i børnegrupperne på stuerne. Som kompetencecenter får institutionen tilført flere ressourcer i form af flere uddannede pædagoger og ekstra uddannelsestilbud. Vores personalegruppe udgør ca.28 fastansatte heraf 18 pædagoger, 9 pædagogmedhjælpere, 1 køkkenansvarlig samt studerende.
Jobbet består af:
Som afdelingsleder i Sauntesvej bliver din opgave at bidrage til varetagelsen af den daglige ledelse, som en del af den pædagogiske praksis i tæt samarbejde med den daglige leder. Du vil have til opgave, at planlægge, iværksætte og gennemføre pædagogiske processer med aktiviteter, som skaber de bedste betingelser for trivsel, læring og udvikling hos det enkelte barn – og i hele børnegrupper, jf. den nye styrkede pædagogiske læreplan. Du vil indgå i - og bidrage til faglig, - kollegial sparring, - udvikling og kvalitet i opgaveløsningen. Som afdelingsleder vil du både have tid sammen med børn, og tid til opgaver omkring huset og børn.
Tiden med børn vil primært være til vuggestuen.
Kandidatkravene består af:
Vi søger dig, som brænder for at være med til at udvikle læringsmiljøer med afsæt i deltagelsesmuligheder, børneperspektivet og den pædagogiske læreplan. Dig, som har en reflekterende og anerkendende tilgang til børn, kollegaer, forældre og samarbejdspartner. Dig, som vægter teamledelse og samarbejde højt, og som sætter en ære i at få pædagogik, værdier og strategier til at gå op i en højere enhed, så det bliver praksisnært og nærværende. Dig, som kan inspirere og motivere kollegaer til fordel for kerneopgaven. Dig, som er tillidsskabende og meningsskabende i dit lederskab, og som kan være tydelig og retningsgivende, når det kræves.
Som afdelingsleder er din fornemmeste rolle at udfører faglige ledelse som en aktiv deltagende aktør i den pædagogiske praksis, og det er derfor afgørende, at du bisidder et stærkt pædagogisk fundament.
Af dig forventer vi at:
- Du min. uddannet pædagog/socialpædagog, med et højt pædagogfagligt niveau og et positivt overskud.
- Du af natur er loyal, tillidsvækkende og har høj social kapital.
- Ledelseserfaring vil være en fordel, men ingen betingelse – det vigtigste er dit engagement, ambitioner og interesse for både børn, kollegaer, forældre og ledelse.
- Du har en god mundtlig og skriftlig formuleringsevne, samt tilgår IT-systemer med lethed.
- Du er fleksibel, ansvarlig og har overblik.
Vi kan tilbyde dig:
- Et spændende pædagogisk højt fagligt og ambitiøst miljø.
- Et hus med plads til refleksion og faglig udvikling.
- Kvalitetssikring og udvikling af det pædagogiske arbejde.
- En institution med god balance mellem traditioner og nytænkning.
- Et hus hvor kompetence- og udviklingsarbejde er i højsædet.
- En institution som vægter efteruddannelse højt
Ledelsesteamet
I Jægersborg Børnehus har vi et stærkt ledelsesteam, som består af en institutionsleder, tre daglige ledere og tre afdelingsledere. I ledelsesteamet vægter vi tillid, ordentlighed, venlighed, hjælpsomhed, nærvær og tilgængelighed. Vi anser alle børn, - kollegaer og - forældre, som ligeværdige med forskellige forudsætninger og har en insisterende tro på gode intentioner.
Du vil, som afdelingsleder, indtræde i et ledelsesteam, hvor vi løser opgaverne gennem dialog og sparring, hvor vi hjælper, støtter og udfordrer hinanden, samt udvikler os både ledelsesmæssigt - og personligt sammen. Du vil, som en del af ledelsesteamet, være med til at sætte rammer og retning for den fortløbende udvikling af Jægersborg Børnehus.
Sauntesvej er en del af Jægersborg Børnehuse som består af:
Tre 0-6 år daginstitutioner/børnehuse; Børnehuset Tjørnestien, samt Børnehuset Solsiden og Børnehuset Sauntesvej, som har kompetencecenterfunktion tilknyttet med hver deres specialisering.
Yderligere oplysninger:
Kan du se dig selv som afdelingsleder i Børnehuset Sauntesvej, så send ansøgning, CV og evt. anden relevante dokumenter via ansøgningsformularen.
Har du spørgsmål vedrørende stillingen og/eller vil du aftale et uforpligtende besøg, så kontakt venligst daglig leder i Børnehuset Sauntesvej Tobias Kapler Kofoed på telefon 40 43 10 59.
Aflønning og ansættelse efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfristen er 23.06.2022
Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag d. 27.06.2022 i tidsrummet 13:00-17:00
En anden samtale kan muligvis forekomme.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Gentofte Kommune, Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://gentofte.dk/jobopslag/?hr=show-job/152749&linkref=116188&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5854467