Gruppefører til 2. Mekaniserede Infanterikompagni ved I Panserinfanteribataljon, Den Kongelige Livgarde.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Brænder du for tjeneste ved en operativ enhed, og vil du kombinere dine føringskompetencer med instruktørvirke og operative opgaver? Finder du motivation i at udvikle dine ledelses-, uddannelses- og operative kompetencer i et miljø som både præges af hverdag med både lav og høj intensitet i perioder? Så er det måske dig, som vi søger som gruppefører i én af vores tre mekaniserede infanteridelinger.

Om os


2. mekaniserede infanterikompagni er et af Hærens stående kompagnier. Vi har, med rod i I/LG, en lang og stolt historie, der går tilbage til Den Kongelige Livgardes oprindelse. I nyere tid har kompagniet samlet været indsat i Afghanistan på ISAF 9, Irak på OIR 1 og 10 samt Letland på NFP 2.

Som mekaniseret infanterikompagni er vi udrustet med PMV PIRANHA 5 med stabiliseret våbensystem (STAVS).

Kompagniets værdier er loyalitet, professionalisme, ærlighed, og faglighed. Efterlevelsen af disse værdier tilsikrer, at kompagniet altid har fokus på at skabe en enhed der kan løse de opgaver der stilles i fællesskab, samt at der prioriteres en åben og fri omgangstone.

Kompagniet kom hjem fra NFP i maj 2023 og på baggrund af missionen, samt kommende opgaver og aktiviteter, har kompagniet følgende fokus:

På kort sigt er opgaven at fastholde kompagniets kampparathed og løfte uddannelsesniveauet hos vores nytilkomne kolleger, så vi til stadighed kan kæmpe og vinde, samt løse beredskabsopgaver i NRI- og VIDAR-regi. Fra 2024 skal kompagniet forberede at deltage i spændende øvelser og skydeperioder i både ind- og udland.

Kompagniet deltager i VIDAR beredskabet som Beredskabs UAFD E fra sommeren 2023 til sommeren 2024.

Om stillingen


Som mekaniseret gruppefører i SRS er du den direkte fører for to korporaler (GV1 og KMD) og seks konstabler. Din kommende gruppe består af personel der både er nyligt tiltrådt fra HRU, samt med flere års erfaring i rygsækken. Du skal lede, føre og udvikle din gruppe, i samarbejde med din delingsfører og næstkommanderende, under både garnisons- og feltmæssige forhold. Dine opgaver vil inkludere, men ikke være begrænset til:
- Forberedelse og føring af gruppen i alle typer af taktiske aktiviteter.
- Virke som instruktør i delingen og kompagniet herunder med inddragelse af, og samarbejde med, relevante instruktører fra konstabelgruppen.
- Fungere som samtaleleder for din gruppesmedlemmer, med støtte fra bl.a. din delingsfører.
- Kunne virke som stedfortræder for delingens næstkommanderende i afgrænset omfang.

Som din gruppes nærmeste fører og leder, samt en del af både delingens og kompagniets førerpersonel, vil du have en stor indflydelse på at præge konstablerne med de rigtige holdninger og færdigheder, ved altid at være det gode eksempel i både felten og på garnisonen. Stillingen kræver at du trives i felten, samt besidder taktisk forståelse på gruppeniveau og kendskab til delingsniveau.

Som instruktør i kompagniet skal du være i stand til at differentiere og tage hensyn til forskellige uddannelsesniveauer blandt både konstabler og evt. andre befalingsmænd der uddannes.

Om dig


Du er udnævnt sergent med tilfredsstillende tjeneste.

Du har som minimum kørekort kategori B og gerne til kategori C.

Du er en dygtig enkeltkæmper, der opnår naturligt følgeskab gennem dine faglige kompetencer og gode lederskab. Du sætter en høj standard for dig selv og din gruppe og ser samarbejde på alle niveauer som vejen til den hensigtsmæssige løsning.

Du skal have evnerne og modet til at gå forrest under alle henseender, og trives med at være en rollemodel for delingens soldater.

Det er ønskeligt at du har følgende uddannelse med dig:
- Omskoling til alle infanterigruppens våbensystemer.
- Omskoling til STAVS.
- Omskoling til PIR 5.
- MEKINFGF uddannelse eller lignende (tjenestegrensuddannelse).

Såfremt du ikke er i besiddelse af dele eller alle af de ovenstående, ønskelige kvalifikationer, vil disse indgå som en del af din uddannelses- og udviklingsplan. Denne vil blive lavet sammen med din delingsfører og kompagniets ledelse. Dette er for at tilpasse planen til dine ønsker og kompagniets behov. Afhængig af dine kvalifikationer bør du være forberedt på kursus- og uddannelsesaktivitet, særligt indenfor de første 12 til 18 måneder af din tjeneste ved kompagniet. I forbindelse med afklaring af dine kvalifiktioner og kompetencer, vil der ligeledes blive lagt en plan for kommende kursusaktivitet udover ovenstående, som både er af din interesse og kompagniets behov.

Ansættelsesvilkår


Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Høvelte.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kompagnichef kaptajn Thor Tangaa på mail LG-1B-200A eller telefon +45 25 55 13 66. Alternativt kan du kontakte kompagnibefalingsmand oversergent Jonas Enemark på mail LG-1B-201A eller telefon +45 24 82 46 82.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Steen Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-STA@MIL.DK .

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 23. juli 2023 og ansættelsessamtaler forventes afholdt i forlængelse heraf.

Stillingen er til besættelse 4. september 2023.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Den Kongelige Livgarde
Den Kongelige Livgarde er i dag et topmoderne infanteriregiment og en livgarde med en operativ fokusering, der stiller vagt om Majestæten og den kongelige familie, samt fast opstiller en beredskabsenhed i de nationale operationer. Denne kombination af feltenheder – der deltager i internationale operationer - og vagtgående soldater, gør Den Kongelige Livgarde til et unikt regiment. Den Kongelige Livgardes historie strækker sig tilbage til 1658, hvor Livgarden blev oprettet af Kong Frederik den III den 30. juni. Også dengang løste Livgarden begge opgaver: som livvagt at beskytte landets højeste myndighed – kongen, og som infanteriregiment at indgå i den danske hær.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Høvelte Kaserne, Høveltevej 111 - 117 H, 3460 Birkerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183827&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5852210

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet