Head of Project Management Office - DTU Computerome

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Computerome opruster på strategiske samarbejder med klinikken og sundhedsvæsenets aktører. Den klare målsætning er at udfolde potentialet for præcisionsmedicin og bedre brug af sundhedsdata til patientbehandling og forskning. Vi søger derfor en Head of Project Management Office (PMO), der skal varetage Computeromes forskellige strategiske udviklings- og samarbejdsprojekter.

Om Computerome
Computerome er den danske nationale supercomputer for Life Science, der via en sikker, kraftfuld og fleksibel platform understøtter forskellige formål inden for klinisk brug af sundhedsdata og sundhedsforskning. Derudover kører Nationalt Genom Center den Nationale Infrastruktur for Personlig Medicin i en del af Computerome. 

Computerome er en organisation i rivende udvikling med en høj grad af pionerånd og forventer at fordoble antallet af medarbejdere de kommende år.

Om jobbet
Som Head of PMO kommer du til at sammensætte og koordinere en matrix organisation med ansvar for at opnå optimale forhold inden for understøttelse af præcisionsmedicin i klinikken i tæt sammenhæng med forskning på området. Fx har vi et tæt samarbejde med kardiologerne på Rigshospitalet og kræftlægerne i Region Sjælland. Der er således tale om en udbygning af Computeromes allerede stærke interne organisering, hvor development, compliance, operation, data science og administration arbejder tæt sammen. Konkret vil du få 5-6 medarbejdere i reference som Head of PMO.

Computerome har en række strategiske projekter som alle bidrager udvikling af Computeromes services til klinik og forskning. Der er bl.a. tale om:

  • Skalerbar platform for beslutningsstøtte i patientbehandling baseret på Big Data og integration af heterogene sundhedsdata
  • Platform for opbygning af nationale sundhedsdatabaser. Bl.a. inden for neurofysiologi, Covid-19 og metagenomdata
  • Skalerbar platform for sikker deling af data til forskning på tværs af institutioner
  • Skalerbar platform for realtidsdata til klinik og 24/7 drift
  • Skalerbar platform for borgerskabte data til klinik og forskning
  • Internationale samarbejder om sikker adgang til sundhedsdata

Kvalifikationer

  • Erfaring med koordinerende opgaver på tværs af sundhedsvæsenet
  • Erfaring med sundhedsdataområdet og kendskab til konkrete behov inden for klinik og forskning
  • Erfaring med arbejde på højt sundhedspolitisk og strategisk niveau
  • Erfaring med projektledelse inden for sundhed og IT
  • Erfaring med ledelse af forskellige fagligheder og evne til at kondensere faglighed i beslutninger

Computerome tilbyder
Vi tilbyder et interessant og udfordrende job i en international atmosfære med fokus på udvikling og tværfagligt samarbejde. Vi lægger vægt på en høj grad af professionalisme blandt vores medarbejdere, så kompetenceudvikling er en integreret del af organisationen. Vi tilbyder en stor fleksibilitet i stillingen og mulighed for at udvide din viden og karrierevej.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelses- og betalingsvilkår i henhold til overenskomst Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten.

Arbejdssted er DTU Lyngby Campus.

Ansøgning og kontakt
Indsend venligst din online ansøgning senest fredag d. 9. juni 2023 . Åbn linket "Ansøg nu", udfyld formularen og vedhæft din motiverede ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Hvis du ønsker yderligere information om stillingen, bedes du kontakte Head of Operation and Compliance, Mads Bager Hoffmann, tlf. 3158 8075.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede kandidater uanset alder, køn, race, handicap, religion eller etnisk baggrund opfordres til at søge.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Kongens Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://efzu.fa.em2.oraclecloud.com/hcmUI/CandidateExperience/da/sites/CX_1/job/1844

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5842736

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet