Project Controller - Afd. for Økonomi og Regnskab

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du have mening med dit job, udvikling, fleksibilitet, work/life balance og gode kolleger? På DTU er en af vores vigtigste opgaver at levere forskning, der skaber en bedre verden. Det sker i projekter, der finansieres af bevillinger fra en lang række private og offentlige aktører. Denne model kræver solidt greb om økonomistyringen, og det er her, at du kommer ind i billedet.

Vil du have mening med dit job, udvikling, fleksibilitet, work/life balance og gode kolleger?

På DTU er en af vores vigtigste opgaver at levere forskning, der skaber en bedre verden. Det sker i projekter, der finansieres af bevillinger fra en lang række private og offentlige aktører. Denne model kræver solidt greb om økonomistyringen, og det er her, at du kommer ind i billedet.

Du kan glæde dig til et job med lidt mere mening end normalt og for at se din personlige indsats gøre en synlig og mærkbar forskel. Du kan også se frem til stor variation i opgaverne og masser af muligheder for at lære nyt – i et positivt og hjælpsomt miljø, hvor du er omgivet af masser af andre controllere, som du kan sparre med. Du skal også vide, at en sund balance mellem arbejde og fritid, og herunder udstrakt fleksibilitet er en naturlig del af arbejdslivet hos os inkl. mulighed for hjemmearbejdsdage.

Sparringspartner, rådgiver og økonomisk tovholder på forskningsprojekter
Helt overordnet handler dit job om at sikre styr på økonomien i forskningsprojekter, hele vejen fra vugge til grav, og du får ansvar for din egen projektportefølje. Du er derfor med som forskernes og projektledernes sparringspartner, når der skal udarbejdes ansøgninger til potentielle bevillingsgivere, fx EU eller fonde. Er der ok, opretter du projektet i vores system, afvikler opstartsmøde og er så derefter projektets økonomiske tovholder.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Være sparringspartner, når forskere og deres projektleder skal søge bevillinger til nye projekter
  • Udarbejde ansøgningsbudgetter og herunder rådgive om bevillingsbetingelser
  • Være ansvarlig for økonomistyring og herunder håndtere controlling på dine projekter
  • Udarbejde projektregnskaber og fakturere bevillingsgivere
  • Bidrage til løbende optimering af processer, metoder og systemer – gode ideer bliver hørt

Økonomisk/regnskabsmæssig uddannelse og lyst til at lære nyt
Som del af en servicefunktion skal du trives med at levere god service og herunder være opsøgende, så du får de svar og dokumenter, du skal bruge. Samtidig skal du kunne finde balancen og kunne sige pænt nej, fx hvis et ønske er i strid med bevillingsgiverens policies.

Du skal også have modet til at træffe beslutninger uden at kende alle detaljer. Du kan sikre et godt flow, hvor kvaliteten er i orden. Herunder må du ikke falde i detaljefælden, men formå at se tingene i et helikopterperspektiv. I forlængelse af det må du heller ikke være bange for at spørge og/eller bede om hjælp. Derudover kan du sætte kryds ved:

  • En uddannelse inden for økonomi og/eller regnskab
  • Lyst til at lære nyt – om du er nyuddannet eller meget erfaren er ikke afgørende, da vi kan tilpasse opgaverne til dig
  • Gode regnekundskaber og lidt mere end helt basale evner i Excel

Din nye arbejdsplads…
…ligger på DTUs hovedcampus i Lyngby. Her vil opleve et helt unikt miljø, hvor studerende og forskere fra hele verden skaber en særlig energi. Du bliver tilknyttet vores centrale økonomifunktion, der bl.a. tæller ca. 100 Project Controllere fordelt på 6 teams. Det giver dig seriøse muligheder for kvalificeret sparring, og dertil er hjælpsomhed en del af vores grundlæggende DNA.

DTU støtter derudover aktivt din fortsatte udvikling med fx relevant efteruddannelse, kurser og certificeringer. Vi mener det i øvrigt, når vi taler om sund balance, og du vil opleve at ledelsen har fokus på, at du holder din 37 timers arbejdsuge samt afspadserer overarbejde.  

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK/Stat) eller Akademikere i Staten (AC).

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 18. juni 2023 . Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Project Finance Manager Peter Dahm-Jappe på 9351 1904.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Kongens Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://efzu.fa.em2.oraclecloud.com/hcmUI/CandidateExperience/da/sites/CX_1/job/1833

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5842657

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet