Skodsborghus, det nye samlingssted i byen

Foredrag hver anden fredag
dato

Den smukke stråtækte ejendom på Skodsborg Strandvej 175 har fået nyt liv med etableringen af foreningen Skodsborghus. Ejendommens tre bygninger og omgivende plæner rummer nu en foredragssal og bridgeklub i sidehuset, en staldbygning till materialeopbevaring og et nyistandsat stuehus med tre opholdsstuer og køkken.

Her mødes medlemmerne til musik, kunstudstilling, fredagscafé og fællesskab efter foredragene. Her er der bræt-, billard- og dartspil og et køkken med te, kaffe og vinudskænkning. Brugen af faciliteterne og deltagelse i møder forudsætter medlemskab af foreningen. Det koster 200 kr. pr. halvår.

Aktiviteter og tilbud

I Skodsborghus indbydes til mange aktiviteter og foredrag på foreningens hjemmeside skodsborghus.nemtilmeld.dk. For tiden er der:

· Bridgespil

· Foredrag og debatter

· Kulturindslag

· Caféaftener

· Sæsonfejringer

· Brætspil

· Beredskabskoordinering

Skodsborghus er således blevet det helt naturlige samlingssted for byens borgere: villaerne langs kysten og i Aggerhvilekvarteret, lejlighederne oppe på bakken og boligerne på begge sider af Skodsborgvej. Medlemskredsen spænder over så mange talenter, livserfaringer og konkret viden at det er muligt at finde snart sagt eksperter på alle livets områder. Vigtigst er dog det fællesskab som foreningen tilbyder, og som byen har savnet. Interesserede er velkomne til at melde sig ind via vores hjemmeside på https://skodsborghus.nemtilmeld.dk. 

Planlagte møder fra ultimo maj til 1.september (se flere detaljer på hjemmesiden):

Fredag d. 22. maj kl. 16:00 til 17:00: Livet er fyldt med store og små konflikter. Hvordan kan vi løse vores egne konflikter så godt som muligt? Derefter er er Fredagscafe. med snacks, vin, kaffe og the Vi har altid Fredagscafé i Skodsborghus efter foredrag. 

Tirsdag d. 26. maj kl. 18:30 til 20:00 : En bogklub for læseglæde og fællesskab. Elsker du også at fordybe dig i gode historier og dele dine tanker med andre? Så kom med i bogklubben - en uformel og hyggelig bogklub, hvor vi mødes over en kop kaffe og en god bog.

Fredag d. 29. maj kl. 16:00 til 17:30 : Foredrag om Trap Danmark med chefredaktør, professor, dr.agro., dr.h.c. Niels Elers Koch besøger os igen, denne gang med Trap Danmark med fokus på beskrivelsen af Rudersdal Kommune. Trap Danmark er verdens mest omfattende beskrivelse af en nation.

Fredag d. 5. juni kl. 16:00 til 17:00 : Grundlovstalen om Den analoge borger i digitalt stormvejr. Gælder den grundlovssikrede ligelige adgang til offentlige tjenester også i den digitale tidsalder? Hjælp forfatteren med den debatbog han skriver om de samfundsmæssige konsekvenser af digitaliseringen, og hvilken rolle vi som seniorer kan spille. Fredagscafé efter foredraget.

Mandag d. 8. juni kl. 19:00 til 20:30 : Generalforsamling i foreningen Skodsborghus.

Onsdag d. 17. juni kl. 18:30 til 20:00 : Kreativ fordybelse - med pensel og blyant. Elsker du at tegne, male eller bare lege med farver og former? Så er Kreativ fordybelse måske noget for dig! Uanset om du er til kruseduller, vil tegne, male eller bare være kreativ i godt selskab, så er du hjertelig velkommen.

Fredag d. 19. juni kl. 16:00 til 17:15: Den digitale borger. Om AI, kunstig intelligens, i hverdagen. Velkommen til denne workshop om kunstig intelligens – eller AI, som det ofte kaldes. AI er allerede en del af vores hverdag, fra anbefalinger på streamingtjenester til chatbots og billedgenkendelse. Fredagscafé efter foredraget.

Mandag d. 22. juni kl. 18:30 til 20:00: Hygge med garn. Kom og vær med til en hyggelig stund, hvor garn og gode samtaler er i centrum. Uanset om du er nybegynder eller erfaren med strikkepinde og hæklenål, er du hjertelig velkommen! Kom og nørkl med os.

Tirsdag d. 30. juni kl. 18:30 til 20:00: En bogklub for læseglæde og fællesskab. Elsker du også at fordybe dig i gode historier og dele dine tanker med andre? Så kom med i bogklubben - en uformel og hyggelig bogklub, hvor vi mødes over en kop kaffe og en god bog.

I juli-august er der ingen offentlige møder, men der igangsættes en række udendørsaktiviteter, og huset kan benyttes til medlemsaktiviteter og gruppemøder.

Onsdag d. 26. august kl. 18:30 til 20:00 : En bogklub for læseglæde og fællesskab. Elsker du også at fordybe dig i gode historier og dele dine tanker med andre? Så kom med i bogklubben - en uformel og hyggelig bogklub, hvor vi mødes over en kop kaffe og en god bog.

Kilde: Skodsborghus
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.