Social- og sundhedsassistent til nyoprettet tværfagligt udviklingsteam, Hjemmeplejen, Gentofte Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en erfaren Social- og sundhedsassistent, med viden om udviklingsarbejde i Hjemmeplejen og har du lyst til at være med til at bygge vores nye tværfaglige udviklingsteam op, så har vi den helt rigtige stilling til dig.

I Gentofte kommune har vi ændret organisationen således, at der i Pleje og Sundhed er et nyoprettet kvalitets- og forbedringsteam som varetager opgaver på tværs af organisationen, og som prioriterer tværgående udviklingstiltag i Pleje og Sundhed. I Hjemmeplejen opretter vi nu et udviklingsteam bestående af 2 udviklingssygeplejersker og en Social- og sundhedsassistent til varetagelse af udviklings- og implementeringsopgaver i Hjemmeplejen, i samarbejde med Pleje og Sundheds kvalitets- og forbedringsteam.

Visionen for Pleje og Sundhed er: Sammen skaber vi fremtidens løsninger for borgernes drømme og håb om et selvstændigt og værdigt liv – hele livet.

I Gentofte Kommune, har vi fokus på at borgerne skal have et værdigt liv med fokus på at kunne blive i eget hjem længst muligt. Vi har en værdighedspolitik som understøtter dette.

Respekt og anerkendelse er nøgleord både i vores møder med borgere, såvel som kollegaer i mellem. Derfor har vi fokus på en anerkendende kultur.

Gentofte Hjemmepleje er organiseret i en administration, et udviklingsteam, 2 hjemmesygeplejegrupper, 9 hjemmeplejegrupper, aften/nat grupper samt et hverdagsrehabliteringsteam. Vi har i alt ca. 300 årsværk. Faggrupper er administrative medarbejdere, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og fysio- og ergoterapeuter. Herudover har vi et antal ikke faglærte medarbejdere ansat.

Arbejdet består bl.a. i at:
  • Udvikle kvaliteten af det kliniske arbejde i Hjemmeplejen
  • Bidrage til at kompetenceudvikle vores medarbejdere
  • Undersøge og udvikle den daglige praksis omkring det tværfaglige arbejde – også i forbindelse med borgers overgange mellem sektorer og enheder
  • Understøtte den nødvendige dokumentation
  • Deltage omkring diverse tilsyn – og implementere nødvendige kvalitetsforbedringer som deraf følger
  • Indgå i arbejds- og udviklingsgrupper på tværs af Pleje og Sundhed
  • Medvirke til gennemføre audits og følge op på disse i samarbejde med ledelsen
  • Samarbejde tæt med den lokale ledelse, i forhold til udvikling af medarbejdere i og omkring det daglige arbejde
Vi forventer at du har:
  • Bevidsthed om egen rolle og indsats i de sammenhænge, der deltages i
  • Evner til at reflektere over teori og praksis og anvende dette udviklingsorienteret
  • Lyst og evner til at arbejde selvstændigt, systematisk, kreativt og ansvarsbevidst
  • Evnen til at indgå i samarbejdsrelationer og arbejde konstruktivt omkring såvel konkrete som endnu ikke veldefinerede opgaver
  • Kommunikative kompetencer skriftligt såvel som mundtligt
  • Et drive der skaber netværk og at du tager ansvar i fællesskab med andre
  • Lyst og evner til at samarbejde med udviklingsteamets øvrige medarbejder og se det som en styrke, at arbejde som et tværfagligt team
  • Et solidt kendskab til arbejdet i en hjemmeplej
Vi tilbyder:
  • En fast stilling 37 t/uge, hvor arbejdsopgaverne primært varetages i dagtimerne, men der må forventes opgaveløsning i eftermiddags/aftentimerne samt i de tidlige morgentimer inden nattevagterne går hjem
  • En hjælpsom og venlig kultur, hvor vi er fælles om opgaverne med borgerne i centrum og en ledelsesmæssig interesse i dialog
  • Stor mulighed for at præge hverdagen og udviklingen i Gentofte Hjemmepleje
  • Fleksibilitet i forhold til løsning af opgaver
  • Inddragelse i såvel det nære, såvel som i det strategiske arbejde i Hjemmeplejen samt Pleje og Sundhed
  • Ledelsessparring
Det praktiske:

Ansættelsessamtaler afholdes 24. 25. & 30. august 2023.

Yderligere information om stillingen samt udkast til stillingsbeskrivelse kan rekvireres ved kontakt til: Afdelingsleder Inge Bøjle.

Jeg holder ferie i ugerne 30,31 & 32. Hvis du ønsker info om stillingen i denne periode, kontakt da afdelingsleder Hanna Skov.

Ansættelse:

Du bliver ansat som selvtilrettelæggende Social & sundhedsassistent i Hjemmeplejen og refererer til afdelingsleder i Hjemmeplejen. Vi ønsker stillingen besat pr. 1.10.2023. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den faglige organisation.

I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der ved ansættelse inden for ældreområdet skal forevises straffeattest.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Gentofte Kommune, Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://gentofte.dk/jobopslag/?hr=show-job/156962&linkref=124404&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5880544

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet