Uddannet kok, ernæringsassistent eller professionsbachelor 27-30 timer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Børnehus søger erfaren madmor/-far, uddannet kok, professionsbachelor i ernæring og sundhed, ernæringsassistent eller lign. pr. 1. juni 2023 eller snarest derefter.

Brænder du for at lave velsmagende sund mad til børn i et køkken, hvor vi vægter økologi, bæredygtighed og madglæde, så er det lige dig, vi søger.

Du skal have overblik, sans for æstetik, når maden serveres og være selvdreven og stabil i dit fremmøde.
Vi forventer, at du via din faglighed og interesse for faget vægter mad fra bunden, der tager udgangspunkt i bæredygtighed, mindre madspild, fødevarestyrelsens anbefalinger, samt økologien med hensyntagen til den økonomiske ramme, som skal overholdes.
Du skal lave mad til ca. 50 børn, som er fordelt på vuggestue og børnehavebørn samt et pædagogisk måltid til børnehusets medarbejdere.

Som ansvarlig for køkkenet kommer du til at stå for madplaner, indkøb og tilberedning af mad til vores børn, madpakker når vi tager på tur, mad til møder m.v. Derudover skal du varetage opvask, rengøring og hygiejne i køkkenet samt egenkontrol.

Vi tilbyder et job, hvor du har stor indflydelse på egen dagligdag, alsidige arbejdsopgaver og plads og rum til nytænkning. Børnehuset Kongshvile er en arbejdsplads med stort engagement fra både børn, forældre, ledelse og kollegaer, som brænder for sund og veltillavet mad. Køkkenet ligger midt i børnehuset og er et mindre køkken, men der er masser af sparring med resten af husets ansatte og en imødekommende omgangstone.
Børnehuset Kongshvile ligger på Amundsens vej 13, 2800 Lyngby i Gladsaxe kommune. Børnehuset er tilhørende områdeinstitution Stengård, som består af 5 øvrige børnehuse. Du vil derfor komme i netværk med de øvrige køkkenmedarbejdere i området, hvor du vil kunne finde sparring mv.
Læs mere og om madordningen i Gladsaxe Kommune.

Stillingen er på 27–30 timer, og arbejdstiden ligger som udgangspunkt i tidsrummet kl. 7.30/8.00-13.00/13.30.
Du er velkommen til at kontakte børnehusleder Berit Gjerlufsen for flere oplysninger eller en rundvisning på telefon 45 88 26 08.
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne om Ny løn.

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest den 29. maj kl. 12.00.
Vi afholder løbende samtaler, og stillingsopslaget vil blive taget ned, når vi har fundet den rette kandidat.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Gladsaxe Kommune, Amundsensvej 13, 2800 Kongens Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1449&ERId=81181

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5826857

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet