Døgnrapporten i Skodsborg: mandag den 6. december

Profilbillede
dato

Skodsborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Ild i sengetøj, Kgs. Lyngby

En 66-årig kvinde måtte søndag morgen klokken 08.38 reddes ud af sin bolig på Slotsvænget, efter der var gået ild i hendes sengetøj. Ilden opstod i forbindelse med, at kvinden havde røget en cigaret i sengen. Der er ingen meldinger om, at kvinden skulle være kommet til skade, hun blev dog sigtet for overtrædelse af Beredskabsloven.

Metalstænger faldt ned fra stillads, Hellerup

Søndag formiddag klokken 11.02 kom en anmeldelse om, at der var faldet to metalstænger ned fra et stillads på Rakelsvej og, at stilladset i øvrigt så ud til at være i fare for at vælte. Af sikkerhedsmæssige hensyn blev vejen afspærret og stilladsfirmaet blev kontaktet og kom ud for at sikre stilladset.

Tyverier fra biler, Frederiksværk

Mellem lørdag aften og søndag formiddag klokken 11.00 er der stjålet en gps med oplader fra en Mazda, som holdt på Ådalsvej. 

Musikant bortvist, Kgs. Lyngby

Søndag klokken 11.40 blev en 64-årig udenlandsk mand bortvist fra tunellen ved Lyngby Station, hvor han sad og spillede i håb om, at de forbipasserende ville betænke ham med en skilling.

Ridser i lakken, Gilleleje

Mellem klokken 09.00 og 10.30 har en ukendt gerningsmand lavet en ridse på bagdøren af en Audi, som stod på Mejsevej. Hærværket blev anmeldt klokken 11.46.

Unge kvinder bortvist fra butikscenter, Hillerød

Tre 13-årige unge kvinder fra Ølstykke og Stemløse fik søndag forbud mod at komme i Slotsarkaderne uden deres forældre indtil de fylder 18 år. De tre havde ved 13-tiden begået butikstyveri i Bilka, hvor de havde stjålet drikkevarer og smykker. Alle tre unge kvinders forældre blev underrettet om sagen, ligesom de sociale myndigheder også har fået besked.

Navigationsanlæg stjålet, Virum

Fra en VW Golf, som stod på I.H. Mundts Vej, er der mellem torsdag middag og søndag eftermiddag klokken 13.10 stjålet et navigationsanlæg og en cd-afspiller. Tyven har knust en siderude for at få adgang til bilen.

Kreditkort og kontanter stjålet, Frederiksværk

Mellem lørdag aften og søndag morgen klokken 08.00 er der stjålet et kreditkort samt kontanter fra en Suzuki varebil, som holdt på Vinderød Enghavevej. Tyveriet blev anmeldt søndag klokken 14.09.

Tyveri fra personbil, Hørsholm

Klokken 18.41 blev det anmeldt, at der imellem klokken 18.00 og 18.25 var blevet knust en rude i en personbil, der havde holdt parkeret ved McDonald’s, hvorefter der var blevet stjålet en rygsæk med indhold fra bilens kabine.

Tyveri fra personbil, Hørsholm

Klokken 19.29 blev det anmeldt, at der imellem klokken 15.00 og 18.30 var blevet knust en rude i højre fordør på en personbil, der havde holdt parkeret ved en rideskole på Kokkedal Allé, hvorefter der var blevet stjålet rideudstyr samt en taske med indhold fra bilens kabine.

Biltyveri, Gentofte

Klokken 19.29 blev det anmeldt, at en personbil netop var blevet stjålet fra Hellerupvej. Føreren havde parkeret sin bil kortvarigt for at gå ind og hente pizza, og da han kom retur, var bilen væk. I den parkerede bil havde der siddet en hund, som dog blev fundet på gaden tæt på gerningsstedet efter kort tid.

Muligt tyveri fra personbil, Skodsborg

Klokken 19.34 blev det anmeldt, at der imellem klokken 16.30 og klokken 19.00 var blevet knust en rude i en personbil, der havde holdt ved Skodsborg Kurhotel, hvorefter der havde været indstigning i kabinen. På tidspunktet for anmeldelsen lå det ikke klart, om der var blevet stjålet noget fra bilen.

Vold, Helsingør

Klokken 19.47 anmeldte en taxachauffør, at han netop havde haft en kunde, som havde taget kvælertag på ham samt skubbet til ham og sparket ud efter ham. Chaufføren havde efterfølgende set, at kunden var gået ind på en bodega, og en patrulje blev sendt til stedet, hvor en 64-årig mand fra Helsingør blev anholdt og sigtet for vold. Han blev ligeledes sigtet for at nægte at oplyse sit navn, sin adresse samt sin fødedato til politiet. Den 64-årige var efter anholdelsen beruset i en sådan grad, at det i første omgang ikke var muligt at afhøre ham og dermed få klarlagt hans version af forløbet.

Uro og uorden, Kgs. Lyngby

Klokken 19.48 blev det anmeldt, at der kort forinden havde løbet nogle drenge på 14-16 år rundt og kastet med fyrværkeri og kanonslag mod en bygning på Biologiens Vej. En patrulje blev sendt til stedet, men det lykkedes ikke at finde de fyrværkerikastende drenge.

Uro og uorden, Gilleleje

Klokken henholdsvis 20.10 og 20.12 indløb der to anmeldelser fra Gilleleje Hovedgade om, at en mand var højtråbende og havde en aggressiv fremtoning, og at han muligvis havde været voldelig. Flere patruljer blev sendt til stedet for at udfinde manden, ligesom toget blev tilbageholdt midlertidigt. Det lykkedes dog ikke at finde manden, der beskrives som: Mand, østeuropæisk af udseende, 35-40 år, 180-185 cm, Yderligere kendetegn: Muligvis Tysk-talende, Muligvis psykisk uligevægtig.

Vold. Farum

Klokken 22.06 anmeldte et vidne, at hun havde set et voldeligt overfald nær Paltholmvej og Farum Bytorv, idet en mand var blevet overfaldet af tre øvrige mænd. Politi og ambulance blev sendt til stedet, hvor det kunne konstateres, at den forurettede var en mand i begyndelsen af 20’erne. Nordsjællands Politi arbejder ud fra en teori om, at overfaldet ikke var tilfældigt, og politiet efterforsker nu sagen. Nordsjællands Politi har ikke yderligere kommentarer til sagen på nuværende tidspunkt.

Spirituskørsel, Hellerup

Mandag klokken 01.32 blev en 33-årig mandlig bilist fra Lolland standset og kontrolleret på Tuborgvej i krydset ved Rygårds Allé, efter han havde kørt over for rødt. Han blæste alkometeret op over det tilladte, hvorfor han blev sigtet for spirituskørsel og taget med til udtagning af en blodprøve, der skal fastslå den eventuelle promille.

Radio stjålet fra bil, Espergærde

Mellem søndag klokken 12.00 og mandag nat klokken 03.18 er der stjålet en radio fra en VW Touran, som holdt i Søndermarken. Tyven har knust en siderude, og tyveriet blev anmeldt klokken 03.17.

 

Indbrud i privat beboelse i Nordsjællands politikreds anmeldt fra og med mandag den 29. november 2021 til og med søndag den 5. december 2021


Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordsjællands Politi.
Kilde: Nordsjællands Politi